Bjarne Jes Hansens kendte og elskede sang om vinduespudseren er kommet som selvstændig billedbog med ill. af Lilian Brøgger. På otte dobbeltsider gengives et vers ad gangen med melodiliniesamt becifringer. Sangens jeg er en pige på ca. 8 år iklædt en blå kjole/frakke og en stor hat med blåt bånd. Ill. har et sydlandsk præg, hvilket bl.a. ses på husenes arkitektur med bl.a. markiser,vasketøj højt svævende over gaden og vinduespudserens meget franske udseende. Farverne er meget douce pastelfarver spændende fra hvid til grå over de blå nuancer, hvor man i begyndelsen fornemmerden kolde skære morgendis. Efterhånden som sangen skrider frem og skyerne pudses væk, forsvinder disen, og de blå farver træder tydeligere frem for til slut at kulminere i en regnbue over eteventyrlandskab med slot og bjerge og med vinduespudseren frit svævende over regnbuen; som i et brus udspyr regnbuen små hvide huse med rødbrune tage. L.B. har gjort meget ud af at understrege detfantasifulde i sangen,hvilket man bl.a. ser på skyerne, der har alle mulige former, og som giver associationerne frit spil. Også træerne har deres egen eventyr-agtige stil svarende til sangensindhold. Nodebilledet indgår i illustrationerne og fuldender selve billedet som f.eks. et vindpust, som tøjsnore. Hendes tegnestil er ændret siden Linda-bøgerne, idet personerne ikke længere er sågrove og overnaturalistiske, men har ligesom et skær af poesi over sig. Det er en fantastisk fantasifuld og velillustreret bog, hvor tekst og illustration går op i en højere enhed. Hun gengiversangens stemning til fuldkommenhed - også det musiske aspekt anes bl.a. i skyerne, nodebilledet og vindenes bevægelse. Det er helt umuligt at udtrykke, hvad man føler, når man læser bogen. Denvirker næsten overvældende, og man undres over, at noget kan laves så smukt, poetisk og fuldkomment som dette. Mange vil sikkert have L.B.s tolkning i hovedet, når de synger sangen efter at havelæst bogen.