Titlen refererer til de to centrale begreber i Knud Sønderbys øjebliksfilosofi, og dermed også til hans essays. De har en fremtrædende plads i denne bog, idet P.B. udover selvstændigeanalyseafsnit, trækker linier bagud fra dem til brug for sine fortolkninger af Midt i en jazztid, To mennesker mødes, De kolde flammer og En kvinde er overflødig i såvel romansomskuespil-versionen. Han anvender en værk- og forfatterskabscentreret metode, hvilket måske forklarer den manglende liste over anvendt litteratur. Denne fremgangsmåde virker snæver og utilstrækkelig- man savner bl.a. historiske og biografiske synsvinkler. Derfor opfyldes bogens intention om at være introduktion og appetitvækker, trods de indgående analyser, heller ikke helt. Bibliografi og etindex, især til de behandlede essays savnes i høj grad. Artiklen i Danske digtere i det 20. årh. fungerer som en udmærket oversigt og indledning til forfatterskabet, og da der desuden findes en delandet stof af varierende sværhedsgradderom, er dette ingen uomgængelig anskaffelse.