I 1976 udgav PP Kærlighedsdigte, 36 digte, hvorom han i en note skrev, at titlen er tilfældig, »de ku lisågodt ha heddet Politiske digte, for det er den samme surdej det hele«. Denne 8 årgamle samling har i en årrække været udsolgt, og nu tages den op igen under ny titel. Dvs. grundstammen af den: en ca. 16 stk. er taget ud, en 11-12 nye er kommet til. Nyt forlag, nyt format, nyopsætning, nyt omslag (dog igen af Birgitte Livbjerg). Og hvor Kærlighedsdigte tilegnedes kærligheden ledsager professoren denne bog med en hilsen til publikum - som har medvirket ved deresudformning, thi ikke alene har et par »gengangere« fået ændret titlen men nogle har også ændringer i teksten »der skyldes tiden og deres talrige møder med publikum ved oplæsningsarrangementer rundtom i landet«. Også stavemåden er ændret, idet det talesprogsagtige ku, sku er blevet til de korrekte former kunne, skulle osv. PP er altså ikke den der holder sine værker for gode til at måtteændres til det bedre, og det erfaktisk blevet resultatet, synes jeg. Han har et radikalt brugs- og genbrugsforhold til dem. Det første har enhver haft en varm oplevelse af, der blot har hørt hamlæse op i radioen, det andet fremgår af det nævnte, hvorfor denne anbefales også hvor den foregående haves.