Malene er 12 år og plejebarn i en familie med 2 andre plejebørn samt familiens egen Mette, 5 år. Malene fortæller om sig selv. Hun går i 4. kl., fordi hun har svært ved at følge med, men huntrives ikke. Hun har været på skolehjem. Faderen er død, moderen drikker. I plejefamilien er hun jaloux på Mette. Hun synes, hun har for mange pligter, har ofte sammenstød med plejeforældrene. Afog til går hun til sin kontaktperson i kommunen og beklager sig, hvilket så giver konflikter i forhold til plejeforældrene. Men indimellem fornemmer man, at hun oplever lidt af den accept ogtryghed, som hun higer efter. Titlen er hendes reaktion, da hendes egen mor alligevel ikke vil have hende hjem til jul. Teksten fremstår, som har Malene fortalt om sig selv til en 3. person. Dertegner sig et rystende billede af et uroligt, usikkert barn, der ikke føler sig tryg og hjemme nogen steder, og hvis højeste ønske er moderens kærlighed, eller at blive elsket som Mette afplejemoderen. Teksten er påvenstresiderne, højresiderne er modelfotos, baggrunden er ofte skåret bort, hvilket gør dem kantede. Bogen kan læses fra 12 år. Den vil give størst udbytte formidletevt. med forf.s Så længe du bor her. Overvejes til vo.afd. også.