Scenen i denne roman er Venedig omkring år 1800 - en på én gang forfinet og rå by. Skriveren Giacco, mesterstenograf, kommer i kraft af sit erhverv i forbindelse med en kvindelig Casanova, enrevolutionær bibliotekar og myndighederne. De forhører en vis Magdalenus, den halvtredsindstyvende frelser. M er i lige linie efterkommer efter den søn, som Jesus siges at have haft med MariaMagdalena. Magthaverne - især kirken -kan naturligvis ikke affinde sig med denne kætters eksistens. Venedig kommer til at stå som symbol på en undergangstruet civilisation. Moralisten PCJ har sombekendt også tidl. beskæftiget sig med vor kulturs udslettelse (Efter floden). Han skildrer i en storslået blanding af virkelighed og fantasi denne verden som en dårekiste. Bogen er en idéroman ombl.a. magtens begreb (jfr. Delblanc: Jerusalems nat) og er aldeles blændende skrevet. PCJ blander på overbevisende måde fortid og nutid, og da romanen er særdeles medrivende og spændende, skulleden kunne fængsle mange.