Romandebut af S.D., der bl.a. har udgivet digtcyklen Oplysningstiden. Romanen foregår i slutningen af det 21. årh. i et uhyre højteknologisk samfund, hvor al meningsdannelse styres af statenog hvor celleproduktion og livstidsforlængelse er nøgleord. Ord som kærlighed og familie, derimod, er "døde" og forbudte ord. Uden for dette samfund, overvåget af statens sikkerhedstjeneste, lever"de udstødte" og "ødelæggerne". Bogens hovedtema er det indbyrdes forhold mellem 4 teknohumanister, statens fortidsfortolkere. De 4 er af vidt forskellig psyke og temperament, - en tvivler, ennostalgisk drømmer, en kompleksfyldt himmelstormer og en selvbestaltet leder, Bergomi, der viser sig at spille dobbeltspil. Deres indbyrdes had og kærlighed, deres drifter og magtkamp, foragt,identitetssøgning, komplekser og misundelse blotlægges og ligeledes deres holdninger til systemet. Sproget er uhyre fortættet og indimellem vildt fabulerende. Associationer og allegorier, drømme ogtankespind i hobetal gørbogen vanskeligt tilgængelig, og samtidig bevirker D.s særegne skriveform, der i perioder tangerer prosadigt, at den læser, der tror at ha' fået en traditionel SFroman ihånden, hurtigt stiger af. Behersket anskaffelse tilrådes voksenbibliotekerne.