Michael K. er en antihelt i et krigshærget land, født med hareskår og småt begavet, men opfyldt af et ønske om og en evne til at få ting til at gro. Hans fejl var, erkender han, da han tilslut, skønt dødssyg af underernæring for anden gang er flygtet fra en tvangsarbejdslejr, at han ikke havde masser af frø, og at han såede dem alle på ét sted. Efter en kort tid som kommunalt ansatgartner og en byrdefuld færd med sin dødssyge mor må han slås med brutale og uforstående myndigheder, der to gange spærrer ham inde. Ind imellem frister han en kummerlig tilværelse ved en ødegårdpå højsletten, hvor hans mors aske i vag samklang med hendes ønsker spredes ud over markerne. Da han i anden omgang stærkt udmarvet indlægges på arbejdslejrens infirmeri, fatter en læge menneskeliginteresse for hans tilfælde og søger at nedfælde sine meget centrale betragtninger herom. Nogle vil måske finde disse betragtninger vanskelige, men alt i alt må bogen karakteriseres som en bådespændende og dybtbevægende beretning, der fuldtud indfrier forventningerne fra Vi venter på barbarerne (1982). Den både kan og bør finde mange læsere i bibliotekerne. Meget fin oversættelse.
