Aster. Bind 3

Bibeholdende den stramme, kinesisk inspirerede, komposition fra Aster 1 og 2 (hv. 1981 og 83, se tidl. anm.) til fuldkommenhed er denne bogs kompakte 27 sange nr. 55-81. Hermed er ringensluttet, hvilket iflg. S. vil sige, at begyndelsen kan begynde. »I begyndelsen« hedder da også sidste sang, og her udfoldes Asterbilledet, stjernetæppet i wide screen, sne og fygende hvidekrystaller, udmundende »i begyndelsen var stjernerne«. Bogen, og trilogien i sin helhed, oplever jeg, forenklet sagt, som et stort, smukt, grufuldt og eventyrligt livsbål, hvortil alle ting og altlevende utrætteligt bærer ved. Alfabetet er jo (også) fantastisk, ordenes klange, farver og muligheder tæller billioner, der alle føder nye paradokser og billeder. Man mere end aner et harsk(selvironisk?) hip til medierne og deres poseurs i »Digteren«. Kærligheden besynges på smukkeste vis og med en varm linje til de nære ting i »Kære kærlighed«. Det harmløse legetøj, Sen klassiskekinesiske æske, finder sin pendant i etgenkommende virkemiddel, den enkle gentagelse: selvom der faktisk kun nævnes 3 generationer, bliver det til meget mere, når det lyder: »verden ikke som r.avnmen som navngiven et barn/der træder igennem et barn, der træder igennem et barn.« (»Christine«).

Læs hele vurderingen