Teaterhistorikeren AEJ har tidl. beskæftiget sig med Holberg. Denne gang er hendes ærinde det at fremdrage Holbergs kvindesyn, som det er udtrykt i hans forfatterskab - altså ikke kun detdramatiske - d.v.s. at hun søger »den rene vare« bag om de - grove - forvanskninger, hun viser, Holberg gennem årene har været udsat for. Hendes »opdagelse« er, at Holberg i 1728-udg. af Natur- ogFolkeretten om sit kvindesyn bl.a. skriver, at det kan man finde udviklet i Zille Hans Dotters Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet, der var udk. nogle år før. Zillers skrift er tidl. blevet afvistsom blot hørende til satirerne, men det er ikke holdbart, fastslår AEJ og viser, hvordan Zilles argumentation, der går på, at da mænd og kvinder fødes med samme evner, bør de også have ligemuligheder, uddannelsesmæssigt o.s.v., også kan ses i Holbergs øvrige forfatterskab. Altså Holberg som kvindesagspioner! - AEJ's opdagelse er forudanslået i Thomas Bredsdorffs Holberg-udvalg(1984), men her ses Holbergskvindesyn udfoldet og analyseret »i stort format«, og det er meget spændende - et friskt udspil i Holberg-året og et værdifuldt tilskud til Holberg-litteraturen. Og såer bogen for resten behageligt lettilgængelig for alle interesserede.