Anden del af Bjørnvigs erindringer starter, hvor første del, Solens have og skolegården (1983), slap. Det går stadig ikke godt med skolegangen. TB dumper undervejs, og undervisningen kederham. Men ellers hører vi om kvaler - men også held - med pigerne, om kvaler - men også held - med kammeraterne og om kvaler - men også held - med skriverierne. I gymnasiets litterære elevforeningfinder TB dels gode kammerater og dels den nødvendige tilskyndelse til selv at skrive - og vi får prøver på de første, spæde forsøg. Og nu lægges grunden til den nødvendige selvtillid: TB vil væredigter. Det koster ham en - dejlig - pige, men en ny kærlighed mere end anes, da bogen slutter. - TB har en fremragende evne til ikke blot at erindre, han synes at genopleve tingene, og det giverliv til disse ellers meget personlige og jeg-centrerede erindringer, liv til mennesker og begivenheder - og et dejligt lys over de mange timer i kanoen i Århus Bugt, der i lange og trange tider erfristed og tyngdepunkt.Jeg tror, det vil gå mange som mig: at man læser og lever med Bjørnvig i disse erindringer - og venter utålmodigt på næste del. Konturerne af et hovedværk i danskerindringskunst begynder at tegne sig. Køb det bredt.