Direkte

Digtene tegner en bevægelse fra antydede kærlighedsdigte over en afdækning af 80'ernes golde samfund til håbet om en bedre verden. Overalt benytter forfatteren farve- og blomstersymbolik:»engang når uger føles klare blå foroven/og fyldt med valmuer forneden«, i et andet digt står der: »der ligger en kæmperose på motorvejen«. Det er smukke billeder, hvor farver og blomster står somlysglimt midt i den grå isolation og magtesløshed. Sammenlignet med Marianne Larsen's sidst udkomne digtsamling Bag om maskerne fra 1982 er Direkte mere optimistisk, i en enkelt underfundigdigtsuite er menneskene trængt gennem nogle »revner i magtens fundamenter«, har frigjort sig og lever i naturen, dansen og fantasien. Grundtonen er varmere end sædvanlig fra ML's hånd, og utopienskildres, omend stadig tøvende. En urovækkende og flot digtsamling.

Læs hele vurderingen