Skuespil, der skildrer en skoledag på landet i 1880'erne. Vi får indblik i hvilke fag, der undervistes i - læsning, regning, bibelhistorie med salmevers, fædrelandshist. og geografi -undervisningsmetoden, disciplin og afstraffelse. Indflettet er også oplysninger om vilkårene for skolegangen. De 7 års skolepligt fordelt med 4 år i 1. kl. og 3 i 2. kl., kun skolegang hver andendag og fri til såning og høst m.m. En har svært ved at holde sig vågen i skolen, fordi han samtidig er ude og tjene og må stå tidligt op for at klare sine pligter inden skoletid. En anden tages udaf skolen før tiden, for at komme ud og tjene, hvilket anses for mere nødvendigt end boglig lærdom. Trods meget kort, får stykket mange ting med til belysning af emnet. I et forord henvises til,hvor man kan hente suppl. oplysninger om skolens indretning, om påklædning, skolebøger og lege på den tid, Bl.a. til hjælp ved opsætningen. Bag i bogen findes 2 læsestykker, som indgår ihandlingen, samt en kort ordforklaring.Trykket er pænt m. store typer og god luft mellem linierne. Regi-bem. i kursiv. S/h tegninger i René Terney's kraftfulde streg suppl. på oplysende visteksten. Et enkelt stykke, som vil kunne læses og spilles fra 9 år.