Mit efterslæb til fuglene : et forhåbentligt digt

Forf. kalder digtsamlingen sidste del af en kvadrofoni, hvis 3 første dele er Jeg elsker min hustru (1982), Forårsgave til mine rødder (1983) og For vejret i mig selv (1983). De 4 bøger dannerogså en årstids-cyklus, sluttende med Mit efterslæb til fuglene's efterårs og vinterstemninger. Digtet er opdelt i 3 sekvenser: Oktopus, Novempus, Decempus. Sceneriet er fortrinsvis skoven med densfaldende blade, fugle, ægtepar, der »går ubeskyttet gennem parken/og taler dæmpet om en helt anden natur« - en sætning, der med få variationer gentages, ligesom »jeg går langs med skellet mellemdig og mig« og »bunker af sommer efterskinner rådnende under sneen«: en slags ledemotiver. Jacs sprog er i disse 4 digtsamlinger afdæmpet, søgende, indimellem angstfyldt, med en del irriterendemanerer: ordsammenstillinger à la Poul Borum, men også med mange overraskende vendinger, der udfordrer læseren. Oplagt anskaffelse i de biblioteker, som allerede har kvartettens 3 første »satser«.Stemningsfyldtomslagsbillede.

Læs hele vurderingen