2. samling af satiriske tegninger fra danskeren Aakesons hånd svarer i stil og indhold stort set til debutalbummet Gå løs på livet (1982). Begge bevæger sig på grænsen mellem tegneserie ogvittighedstegninger, og endnu en gang er det politik og erotik som symptomer på det moderne samfunds dårligdomme, der interesserer tegneren. Metoden er provokation som i historien omu-landseksperten, der anbefaler kannibalisme som middel mod hungersnød og selv ender med at blive ædt, eller humor, når hustruen opdager mandens masochistiske tilbøjeligheder og bliver løntrykkerover for de prostituerede. Men det er midler, der er vanskelige at håndtere, og da analysen ikke altid er lige original, udebliver chokeffekten eller det forløsende grin ofte. Personligt finder jegtegningerne grimme og stive, men de illustrerer satiren udmærket, og med lidt god vilje kan Aakeson, når han er bedst, minde om Flemming Quist Møller. Af interesse for voksenbibliotekets Wolinski-og Bretecher-læsere.