Hvilke tanker man gør sig, når en af ens nærmeste dør, er et problem, som på det seneste flere gange er taget op i litteraturen; DC udvider problemstillingen, idet der i Seks dage er tale omet selvmord. Slægtningenes forskellige former for sorg beskrives sammen med deres bebrej'delser mod sig selv, fordi de ikke har kunnet hindre det, og deres bebrejdelser mod den afdøde for det, hanhar gjort. I de seks dage, der går fra selvmordet til begravelsen, fortælles den afdødes liv gennem samtalerne mellem de efterladte. De ved ikke, hvorfor han har taget sit liv, og læseren får detheller ikke at vide; men man kan fornemme, at det er lang tids arbejdsløshed, der er grunden. Det lykkes ikke familien at få talt færdigt og nå til erkendelse af grunden til selvmordet, ogproblemerne privatiseres og holdes inden for familien; udadtil forklares dødsfaldet som en trafikulykke. DC, der i sine bøger behandler solidariteten i arbejderklassen, beretter her om mangler idenne solidaritet. Man ersolidariske med hinanden i de faglige kampe, men ikke i de personlige kampe, som udkæmpes uden for arbejdspladserne. Budskabet synes at være, at heller ikke disse børprivatiseres og forties. Med sin levende persontegning og almengørelse af private problemer en læsværdig og relevant bog.