Sygdommen døden

Marguerite Duras har ikke ladet høre fra sig i mange år, men nu udsendes i Uffe Harders oversættelse tre prosastykker, hvoraf Sygdommen døden har givet navn til bogens titel. Det gennemgåendetema er kærligheden og døden. I første tekst: "Manden der sad i korridoren" beretter en iagttager om et kærlighedsmøde mellem en kvinde og en mand. Et stærkt erotisk spil, hvor de elskendesfølelser skriges ud og lader ane en dødslængsel. I "Den atlantiske mand" er fortælleren en kvinde der befinder sig et sted mellem liv og død. Hun udsender kommandoer til manden, der har forladthende og dødsdømt deres kærlighed. I "Sygdommen døden" møder vi igen en iagttager, der beretter om en mand, der køber en kvinde som skal ligge i hans seng et vist antal nætter. De taler lidtsammen, men først mod slutningen forenes deres kroppe i et kønsligt samleje. Dagen efter er hun borte efter at have fortalt ham at han lider af sygdommen døden. M.D. har med de tre tekster skabtnogle stærke poetiske billeder, derviser en udvikling fra sammensmeltningen via afskeden ti døden. Den heftige natur udenfor bruges til at understrege de voldsomme kampe, der finder sted imenneskenes indre. Sproget kan karakteriseres ved hyppig brug af le conditionnel. Har en vis lighed med Becketts Dårlig sagt dårlig set.

Læs hele vurderingen