Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Heksen fra Orini. 1. del


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Under heksejagterne i Spanien omkring år 1610, bliver den 15-årige Maria anklaget og sat for en inkvisitions-domstol. Hun bliver først benådet, da det efter mange forviklinger lykkes at afsløre den virkelige heks.

Emneord


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Eva Lodal (børn)

d. 18. dec. 2018

I det spanske baskerland rasede en sand heksefeber i begyndelsen af 1600tallet, støttet af nidkære gejstlige og til sidst standset af inkvisitoren Saiazar - den Heksenes advokat, G. Henningsenhar skrevet disputats om. Det er baggrunden for Heksen fra Orini, der handler om en indadvendt, underkuet 15-årig pige; hun overværer en heksebrænding - fuld af afsky og samtidig fascineret af detilsyneladende stærke kvinder. 1 sin landsby mistænkes hun for hekseri - ikke mindst da hun af en kvinde, der er i ledtog med hendes egen mor og en heksejagende abbed, får et hallucinogen, så hunprøver at "flyve" om natten. Pigen anklages og benægter; kun hendes bror og en barndomskæreste forsøger at komme til hjælp, ovennævnte Saiazar griber ind og afslører abbedens kyniske spil - oghistorien ender ret dramatisk, uden forklaring på moderens ondskab. Som i mange andre historiske romaner er personerne sorte eller hvide, og her savnes heller ikke spænding, forviklinger, heldigesammentræf m.m.; men herer også overvejelser om heksetro og religion og - desværre - mange historiske detaljer, der sammen med en indimellem knirkende handling og dialog tynger en ellers megetfængslende bog. Stemningsmættede og indholdsrige ill. og omslag. Fra 11-12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den kendte forfatter til flere historiske romaner fortæller her med baggrund i en virkelig hændelse en historie fra hekseforfølgelserne i Nordspanien i 1611. Maria, en lille forsagt pige på 15år, overværer en heksebrænding, der gør et voldsomt indtryk på hende. Hun føler afsky, medynk og beundring. Heksene har mod, de gør folk bange og derved har de magt. Langsomt drives hun af sineegne, overspændte tanker, de fattige, overtroiske landsbybeboeres frygt og af en uforklarlig ondskab ud over kanten, og hun anklages for hekseri. Hendes bror og hendes kæreste forsøger at afsløreden ondskab, der ligger bag. Kun hjælp fra en højtstående gejstlig redder dem og Maria. Man fryser ved at læse om de fattige, overtroiske bjergbønder, der i den klamme vinter sidder i deres mørkehuse, mens frygt og mistro gør dem kolde over for andre. Erik Hjort Nielsens s/h tegninger har ramt bogens uhyggelige stemning meget fint. Man glemmer ikke så nemt billedet af mændene, der finderen hængt kvindedinglende i sit reb under et knudret træs grene. Tydeligt og stort tryk på godt papir. Men hvorfor dog 2 bind? For gode læsere fra ca. 12 år. Dansklæreren kan bruge klassesæt.