Af bogens 12 noveller er kun »Interview med Mr. Spielzeug« nyskrevet. Den er en morsom parodi på filminstruktøren Steven Spielberg og hans kometagtige karriere. Motiverne spænder fra dethumoristiske til det uhyggelige, groteske og bizarre, og genremæssigt rummer samlingen elementer af science fiction, okkulte gysere og skrækfortællinger. De tidligere trykte noveller stammer fraforfatterens produktion af noveller til tegneseriebladet Gru m.fl. fra første halvdel af 1970'erne. Denne del af forfatterskabet ligger således forud for hans romanproduktion ogprogrammeringsbøger. Kvalitetsmæssigt er de naturligt i den svageste ende af hans værker. Som helhed er samlingen læseværdig p.g.a. hans gode indfald og overraskende pointer. Novellerne er hanslettest tilgængelige værker, hvorfra der er et langt spring til hans filosofiske romaner. Hans okkulte gyserserie om Adam Hart ligger tættere på. I en af novellerne optræder da også Adam Harts venVictor Janis. Bagest i bogen en bibliografi,som bl.a. medtager enkelte upublicerede værker. Ulvens arv vil blive slugt af gyservenner, mens adskillige af forfatterens sædvanlige læsere vil følesig snydt.