Den fjerde bog om tvillingerne Lulli og deres ven Andy er meget veloplagt. Vita og Ellinor, børnenes mødre, er draget af på bustur til Gardasøen, og da børnene delvis finansierede dette, er denu helt flade. Bogen handler derfor om, hvordan de forsøger at skaffe sig midler. Af deres vagabondven, Otto, erfarer de, at for at kunne sælge en vare, må man først selv skabe et behov. De følgerhans råd, og det virker, men uheldigvis sker der et par misforståelser undervejs, så børnene må aflevere de let tjente penge og tilmed stikke et par undskyldninger. Endelig kommer Vita og Ellinorhjem. Kalle og Vita finder hinanden igen, og Ellinors nye ven viser sig til Andys store forbløffelse at være en fyr med krummer i. Dette er den mest vellykkede af Lulli-bøgerne, fordi handlingen ermere sammenhængende og velkomponeret end i de første bind. Th. Birkeland fortæller som altid i et veloplagt og friskt sprog, fyldt med mange udtryk og vendinger, som børnene kender og selv bruger.Bogen er bådemorsom og spændende, og den skal nok få lige så mange læsere, som de første bind. Velegnet til selvlæsning for 9-12 årige og til oplæsning fra 7 år.