Efter Inge Pedersens debut Leve med kulden fra 1982 har det været spændende at læse hendes nye bog, som følger godt op. Inge Pedersens poesi er lavmælt, men tonen er indtrængende og personlig,og hun har et forunderligt greb om sproget, som sammen med et raffineret billedbrug gør disse nye digte til en oplevelse for læseren. Lad så være, at de tematisk tager udgangspunkter i det heltsubjektive, oplevelsen af livsbesvær i dagligdagen, oplevelsen af at tilvante hverdagselementer pludselig bliver truende og farlige - Inge Pedersen er ikke nogen bekender, men prøver via sprogetsog digtets magiske kræfter at forløse sin angst: hen på morgenen/blir jeg høj i hatten/forsvind/eller I er dødsens/truer jeg alle/små gnavere i hjertet/dagen er en falk/på min skulder. IngePedersens nye digte fortsætter, hvor hun slap i Leve med kulden, de er blot blevet endnu bedre.