Bogens mosaik af sange, monologer og dialoger er blevet til i samarbejde med Dramatikerstudio, et teaterværksted, hvor især ikke-etablerede og vordende dramatikere kan afprøve tekster og læreteatermediet at kende i samarbejde med professionelle teaterfolk. Stykket havde premiere i Nykøbing Mors sept. 84. Dets tema er landsbysamfundenes afvikling, bøndernes vilkår under den økonomiskekrise, bøndernes tvungne vandring til byerne for at finde arbejde, by-romantikernes udflytning til de nu billige landsbyhuse. Det er en hel livsforms sammenbrud, vi er vidner til i disse år - ogdet er jo usikkert, om udviklingen kan vendes. I stykket vises kalejdoskopisk i korte, afsluttede og pointerede scener mekanismerne, der styrer alt dette, og hvilke skæbnesvangre konsekvenserudviklingen har for mange mennesker. Det er ikke pletskud altsammen, men de bedste scener kan kalde på såvel grinet som gråden, og stykket må være virkningsfuldt debatteater også iamatørteatersammenhæng, hvor man udmærketvil kunne formidle de 5 forf.s engagement. Men bogen kan også fungere som læsedramatik sammen med anden litt., hvor man har problemet inde på livet ellerarbejder med det. Komplet rollehæfte med regiebemærkninger og nodebilag.