I året 1691 malede Pieter van der Hülst et portræt af Tycho Brahes da 116 årige husholderske Live Larsdatter. Det er det historiske udgangspunkt, og JB bruger det historiske til med få stregerat tegne et billede af det brogede liv på Uraniborg på Hven: de spændende gæster Sørensen Vedel og Kepler, Tycho Brahe selv med storhed og vingefang - og dumhed. Men der er flere lag i historien,spillet mellem maleren og modellen, f.eks. Vigtigst er det dog - ikke overraskende - at vise kvinderne og deres betydning: Jomfru Live og Tychos søster Sophie var et par bemærkelsesværdigepersonligheder, kyndige og lærde, også de, der fortsatte arbejdet på Uraniborg længe efter Tychos død. "Underligt at kvinder skal ses af en mand for at blive synlige", funderer Live et sted, menjeg synes nu, JB får gjort sine hovedpersoner ret så synlige i sit stykke, der også viser passioner: "Videnskab og kærlighed. Der skal være plads til begge dele". Som læsedrama betragtet er stykketlidt kompliceret, men detfungerer så rimeligt godt, at i det mindste større bibl. bør supplere JB's forfatterskab med det.
