Kong David afventer døden, stolt og selvbevidst, men også træt og gammel. Han er for længst holdt op med at kommunikere med Gud, som han anser for at være en vilkårlig despot, der satte bådeMoses og ham selv på uriasposter ved at udpege dem til ledere for et splidagtigt folk. Han opsø-ges stadig af den altid krævende yndlingshustru Batseba, der nu vil have sin stupide søn Salomeudpeget til Davids efterfølger. Men ellers tænker han tilbage på sit liv med et tidsuafhængigt overblik, der gør, at han kan brokke sig over Michelangelos uomskårne Davidstatue, regne PLO med tilIsraels plager og vælte sig i anakronismer. Hans sprog er, bortset fra de mange bibelcitater, også særdeles saftigt og nutidigt. Det er nyttigt at læse Samuels 1. og 2. bog samtidig med romanen forat få overblik over mylderet af personer og handlingsplaner og for at kunne nyde Hellers moderne fortolkning af de drastiske begivenheder. Det er en meget lang og lidt rodet roman om denuberegnelige Gud og hans langtfraydmyge tjener David. Den er bestemt læseværdig, men jeg er usikker på målgruppen. Det er i al fald ikke fundamentaliser og læsere af opbyggelige romaner fra Lohse.Snarere Heller-fans, der her delvis kan genfinde noget af den sorte humor fra Punkt 22, der dog var en mere original bog.