Brylluppet i Kana, hvor Jesus gjorde vand til vin, er baggrunden for bogen om Joel. Med digterisk frihed lader forfatteren drengen møde Jesus ved festen og ved hans ord om kærlighedsbudeneblive befriet for, hvad han selv tror er en dæmonbesættelse. Men forinden er sket det, at Joel plages af mareridt for sin skyldfølelse over ikke at kunne styre sin lyst til at tegne - tegnemennesker, hvilket han har lært er forbudt i Loven. Optakten til den afgørende slutning er tillige en tæt og fængslende beskrivelse af Joels familie og deres dagligliv i Kana, konflikter medromerske soldater, naboens bryllupsforberedelser, Joels drengeforelskelse i bruden, søskendefællesskab og -drillerier, messiasdrømmen, der dukker op ved givne lejligheder. Persontegningen erlevende og nær, sproget rigt og nuanceret -på en måde, så fortællingen er ligetil og engagerende, udvidende og opløftende - også selv om slutningen virker lidt anstrengt. Som om der skal fyldes formeget lærebogsstof på. Bogen kan læsesfra 4.-6. kl., og den har flere anvendelsesmuligheder - i og uden for undervisningen, selvlæsning, oplæsning, nærlæsning, evt. i en kombination. Klassesæt børovervejes på AC. Enkelteks. til udlånet. En del helsides ill., med drøm/virkelighed i næsten følelig bevægelse.