I levende live : digte

I sin nyeste digtsamling bekender Knud Holst sig endnu en gang til kærligheden, det nærværende og levende. I kærlighedsdigtene er han noget så gammeldags som en romantiker. Men i disse modernetider med ligestilling og kvindefrigørelse må han næsten undskyldende finde påskud til at vedkende sig sit romantiske sindelag, f.eks. når han kalder sin elskede for »kildevæld«, selv om han godtved, at »Kildevæld!/Det er der ikke meget klassekamp i - / .. ./I virkeligheden mener jeg dørmåtte/karklud, lagen-vrider/hudafskrabning/Kan du så forstå det?/. Knud Holst vil også sin ret til sineegne tider, han har andet at lave: Der er en elsket jeg vil bruge al tid på/på tværs af alle jeres tider./ Sproget er dels almindelig knækprosa, dels modernistisk. Der er nogle fine natur- ogstemningsdigte, men samlingen som helhed lægger ingen ny vækst til hans talent.

Læs hele vurderingen