Efterskrift til Rosens navn

Mange mener, at en kunstner bør lade sit værk tale for sig selv; det mener i hvert fald Eco, som allerede hermed forsyner Rosens navn med sin kommenterende efterskrift. Med udgangspunkt i sineerfaringer med at skrive bogen behandler han nogle væsentlige spørgsmål, bl. a. og især: Hvorfor og hvordan skrive? Hvor bevidst/ubevidst? Den enkelte romans ideallæser. Romanens indre love. -Stilen her i efterskriften er drilsk, måske lidt krukket, men indholdet er både intelligent, logisk og tankevækkende. Sprogrytmen er let, men de mange fremmedord og henvisninger til kulturellestrømninger stiller deres krav til læseren. - Rosens navn behøver ingen efterskrift (og var måske bedre tjent foruden), men som indlæg i den litterære debat og for enhver, der interesserer sig forden kunstneriske skabelsesproces, vil efterskriften have stor værdi.

Læs hele vurderingen