En formodentlig ret ung CYF's debutdigte. De fleste er ret lange, og de mange linjer i det enkelte digt bruges til en indkredsning af en stemning og til en indfangeise af et flagrende, letpåvirkeligt digterjeg. Det er identitetssøgende digte. Jeg'et er usikkert, savner mod, selvbevidsthed og kontakt, herom er det bevidst. Og forsøger da at skrive sig til dem, at udvikle og forme sig selv gennem skriveaktiviteten. "Jeg tør ikke skrive/at jeg slet ikke længere føler jeg kan nå nogen/tænk hvis nogen skulle høre del/de ville synes jeg var tåbelig/eller bare have nok i deres eget/ i hvert fald ville jeg blive mindre/og så hellere være tavs/og uset/snart kan jeg bare en snes ord/ til når jeg skal købe en avis og et stykke chokolade" (Stolthed). Eks. er karakteristisk for en alt for løs og pludrende form, der bliver resultatet af de mange ord. Det gælder også de digte, der søger den nære kontakt gennem forelskelsen og de, der søger ud i det åbne landskab, til de lange, ligeveje,hvorman kan få hjernen blæst ren: "Jeg står her uden for byen/prøver at få/et billede af byen/nu jeg for en gangs skyld/står her uden for den" (Råger). Helsides blå, okkergule og pompeji-røde, lysflimrende linoleumssnit pynter op i bogen.