Dyveke - betyder lille due

Dyveke bor sammen med sine forældre ude på landet. Hun holder mest af at sidde og se på fuglene og fantasere om, hvordan det ville være selv at være en lille fugl. En dag bliver hun på vejhjem fra skole forfulgt af en hund, som hun er bange for, og netop den dag har forældrene meget travlt, fordi de skal have gæster, men de får dog tid til at høre på hende. Aftenen med gæsternetilbringer Dyveke med at forestille sig gæsterne i dyreroller, der passer til deres attituder og udseende. - Det er en rar lille bog med en handling, som udspiller sig i løbet af et par dage udenså megen dramatik. Men bogen rummer til gengæld stor indlevelsesevne i et barns tankegang, hvor virkelighed og fantasi er to sider af samme sag. Denne fine indlevelse i Dyvekes univers gør de småhverdagsbegivenheder både vedkommende og interessante. - Bogen er rigt illustreret af Jørn Mathiassen (kendt fra Iris Garnovs billedbøger om øen). Billederne, der er i røde og grå toner, er i ligeså høj grad som teksten medtil at tegne et fint og helstøbt portræt af et barns psykologiske og miljømæssige virkelighed. - Fra ca. 4 til 8 år. Primært en oplæsningsbog.

Læs hele vurderingen

I 1976 kom fra Trilles hånd småbørnsbogen: Ejgil. Nu i 1985 foreliggger så en ny småbørnsbog. Det er en meget stilfærdig bog om den 6-7 årige Dyveke. Man har en fornemmelse af, at Dyvekenæsten er ét med naturen derude på landet, hvor hun bor sammen med sin mor og far. Trille giver os en malende beskrivelse af Dyvekes iagttagelsesevne. Især fugle fængsler hende og fører hende ogdermed læseren over i fantasiens verden. Hvilket barn kan sige sig fri af tanken om at ville være fugl og kunne flyve? - hvilket barn ville ikke afprøve dybden i vandpytterne? - hvilket barn erikke bange for hunden, der kommer løbende og gøende efter det? - og hvilket barn ville ikke være dybt skuffet over, at mor og far ikke har tid til det, når de nu endelig er sammen alle tre? Dissefølelser kender vist alle, og Dyveke kender dem, men kan også give udtryk for dem. Trille har en meget fin evne til at trænge ind i børns tankeverden -give den ord - så den kan formidles til andre.Jørn Mathiassens mange oggode stregtegninger, holdt i brune og sorte nuancer, er passet fint ind i teksten. Bogen er med stor, åben og læsevenlig sats og vil kunne selvlæses fra 3. klasse, men månok foretrækkes som oplæsnings- og samtalebog i de yngste klasser. Dertil vil den være meget fin.

Læs hele vurderingen