Fælles for disse fortællinger, som er tematisk uafhængige og hentet fra hver sin samling, er ekstrem dysterhed og desillusionerethed, udtrykt med største enkelhed uden mindste sentimentalitet.Titelnovellen er en reportage (i jegform) om de absurde følger af et mytteri på en tysk minestryger, som samtidig med kapitulationen i maj 45 får ordre til en tåbelig »red-nings«aktion for nogleomringede landsmænd i Kurland; derpå følger »De private kirkegårde«, en diabolsk dialog mellem et par, som på deres 8 års bryllupsdag har inviteret hver sin »ukendte« makker (skam få den, som måtterøbe den beske og overraskende pointe), og der sluttes af med »Gravtale over min far«, et nådesløst portræt af en afstumpet mandsperson, der som tidligere borgmester i en grænseby har været besataf tanken om for enhver pris at bevare dokumenterne om byens historie (»den middelmådige historie, som I vurderer så højt, fordi I hemmeligt foragter nutiden«), og som netop derved opnåede det stikmodsatte. Spinkel,men dygtigt lavet kleinkunst til anskaffelse som forf.s tidligere kortprosa.