At herremanden på Børglum var hård mod sine fæstebønder er en historisk kendsgerning. En grisk mand var denne Kjær, der, for at få flere penge, tvang bønderne til at lave frugtplantage pågodsets kirkegård. Hvordan han behandlede sine bønder, og hvad der skete efter hans død, hvor han blev til et spøgelse, fortæller dette gamle sagn om. Da han som spøgelse taber et væddeløb til enspøgelseskyndig præst, forvandles han til en gase, for igen at blive til et spøgelse der huserer om natten på Børglum. Til sidst manes han dog i jorden af en snu mand, der er gæst på godset. Enægte spøgelseshistorie, der fortæller om de arme fæstebønders vilkår og overtro. Den er godt fortalt i et let tilgængeligt, levende sprog. Bogen er illustreret med Roald Als' blyantstegninger. Deer med til at give historien en ægte spøgelseatmosfære. Teksten er overskueligt sat op med store typer i korte linier med god afstand. Den kan selvlæses fra ca. 11 år, men også voksne medlæseproblemer vil kunne have glædeaf denne farverige historie. Omslagsillustrationen i farver er dækkende for bogens indhold og stemning.