Dette er den ventede fortsættelse af Solstenen. En månering varsler ondt vejr, og symbolsk stemmer dette overens med, at Dan og hans genfundne, uforskyldt indespærrede broder, som han fårbefriet, under flugten plages af sult og kulde, andre menneskers skræk og vrede, idet de tro's at være hhv. genfærd og galgemoden morder, og navnlig den brutale strandfogeds jagt på dem. Dettehører vel op, da fogden må tilstå at være den skyldige, men brødrene agter at forlade stedet (Gotland), at stå til søs. Adskillige dulgte sammenhænge blotlægges i denne anden del, men ikke alle, ogman bemærker en spirende konflikt brødrene imellem. Yderligere fortsættelse er således tænkelig, hvad kun er godt, thi der mangler stadig intet i henseende til spænding, smukt sprog ogatmosfæregivende belysning af gamle dages vilkår, herunder den indgroede overtro. De resumerende indskud gør ikke fortsættelsen ganske selvstændig, men er mere en service for dem, der har læstførste del for nogen tid siden. Ingenillustrationer, men en helt adækvat akvarel på omslaget. Fra ca. 12 år.