Hovedpersonerne i V.G.s roman er gårdejerparret Ida og Jan og deres døtre Asta og Ruth. Sidstnævnte er forfatterens talerør, og handlingen betragtes via hendes øjne. Ida og Jan er forgældedeog prøver alt for at bevare deres gård, ekstra arbejde, alternative afgrøder m.v. Desuden er Jan manio-depressiv og moderen hører heller ikke til de helt almindelige. Periodevis har pigerne endejlig tilværelse som børn på landet, til andre tider slås, drikker og skændes forældrene. Miljøet påvirker børnene, og Ruth tænker på død og ondskab, og den 10-årige Asta bliver mere og mere tavsog arbejdsom. Fallitten bliver en kendsgerning og Ida og Ruth flygter. Ruth bliver installeret på tante Violas pensionat, og Ida forsøger at skabe sig en tilværelse som fri kvinde. Fallitten truerogså Violas pensionat, og hun må tage en åndssvag dreng i huset for at få orden på økonomien. Ruths angst forstærkes, og til slut kommer hun til at bo hos en ældre gårdmand. Romanen er et godttidsbillede med denforarmede landmand og hans frihedshungrende hustru. Natur og livet på landet beskrives smukt og stemningsfuldt. Scenerne veksler mellem lyst og mørkt og ofte springes i tid.Romanen er svær og kræver udelt opmærksomhed. Eksemplartal må bero på erfaring med det øvrige forfatterskab.