Digtenes tema er en sammenstilling mellem kultur og natur, hvor modbillederne til tilværelsens ensformighed er valmuer, smørblomster og hvidtjørne, og kontrasten til det kontrollerede samfunder heste, hjorte og fiskehejrer. Samfundet skildres i billeder, hvor menneskene er slaver og fuglene fastspændt med seler. Teknologien undertrykker mennesker "Vores hud dækker/altid over nogetandet/end de af staten/opbevarede og ajourførte/data om os". Overalt sættes sanselighed og drømme over for skemaer og beton. Nogle digte rummer tegn på forandring "der grædes/ med håb i tårerne"eller ligefrem en umiddelbar glæde over livet. Titlen Pludselig dette signalerer et brud, men et spring videre fra de tidligere digtsamlinger er der ikke tale om. Også denne digtsamling står iskæringspunktet mellem bevidstgørelse om undertrykkelsen og den handling, der gør oprør mod udbytningen ."Endelig er mælkebøtten/blevet så stor/ at den kan sprænge alting". Fint omslag af EvaOhrling. En smuk digtsamling,hvor farverne i glimt bryder digtenes rolige rytme og trænger igennem med stadig større styrke og intensitet.