Barnetro, Peter Laugesens 24. digtsamling, kan ikke fastholdes på et enkelt tema. I en søgen efter grænser kommer forf. vidt omkring: døden, børn, sproget, kærligheden, poesien, de livsvilkårvort samfund betinger, konformiteten, fordummelsen o.m.a. Emnerne beskrives/kommenteres/vurderes i et ofte associerende sprog, hvilket igen stiller krav til læseren samlingen igennem. Der er entone af oprør i teksterne, formuleret af en digter, der ikke bare har ladet sig tilpasse, men har bibeholdt sin skepsis. Man mærker en aggressivitet og søgen, der dels kommer til udtryk i etmedrivende og undertiden morsomt sprog, dels illustreres ved de forskellige ydre former, i hvilke de enkelte tekster fremtræder. En stoflig mættet samling, der på ingen måde stryger sine læsere medhårene, men tværtimod kræver opmærksomhed, koncentration og vel også en vis grad af indlevelsesevne. En digtsamling, der, sammenlignet med de to foregående: POW (1984) og Blækpatroner (1983), ikkesynes at afstikke nye vejei forfatterskabet. Originaliteten lider dog ikke herunder i Barnetro.