Eventyret fortæller om Søpigen, hvis landsby trues af tørke. En dag hun som vanligt klatrer i bjerget kaldet Hesteøret for at hugge bambus, opdager hun højt oppe en sø med en stenport hun ikkekan åbne. Vejledt og hjulpet af en vildgås, en papegøje og en påfugl fremkalder hun med sine smukkeste sange Dragekongens tredje datter, som ved, hvor den gyldne nøgle til stenporten ligger gemt.Og hun vil gerne hjælpe Søpigen. Men først skal Dragekongen forlade sit slot;; han har netop bygget stenporten for selv at beholde søens vand. Også en vogtende kæmpeørn skal med sang lokkes bortfra indgangen til klippegrotten, hvor Dragekongen har sit skatkammer med den gyldne nøgle. Og så lykkes det endelig at få vand til landsbyens tørre marker. Tord Nygren har i sin velkendte stil ill.med meget smukke naturalistiske akvareller, hhv. lyse og lette, mørke og lidt dystre, og domineret af blå, grønne og brune farvenuancer. De dobbeltsidede ill. gengiver overvejende teksten, menkompositionensignalerer tydeligt og fantasifuldt det eventyrlige, og giver således den i øvrigt sprogligt udmærkede gendigtede og relativt korte tekst det nødvendige skub bort fra det jævne oglidt kedelige. Med de for hånden værende midler ses eventyret ikke tidl. udg. på dansk. Oplæsning fra 5 år.