Palle Petersen har i denne fagbilledbog brugt nogle af sine fotos fra tidligere bøger samt tilføjet enkelte fra UNICEF. Bogen er fortalt, som om forfatteren sammen med læseren rejser jordenrundt og besøger de 24 børn. Bogen er inddelt efter verdensdele og hvert afsnit indledes med et verdenskort, der viser i hvilken verdensdel og hvor i den verdensdel børnene bor. Samtidig fortællesder kort om børns vilkår verden over suppleret af en række retoriske spørgsmål. I hver verdensdel besøger vi 3-6 børn, I der hver i jeg-form fortæller om deres hverdag, arbejde, skolegang,familieforhold og tanker om fremtiden. Billederne, der er hel- og halvsides fotos, karakteriserer sammen med teksten børnenes miljø. Bogen afsluttes med en opfordring til at hjælpe børn, der hardet svært enten fordi de ser anderledes ud, er handicappede eller flygtninge samt UNICEF's liste over "Barnets 10 rettigheder". Børnebiblioteket råder over mange titler om børn i andre lande, mendenne kan bruges som oplæg tilgruppe- eller emnearbejde om, hvor forskelligt børn lever. Bogen, der kræver en formidler, kan anvendes til børn fra ca. 5 år.