Marit føler sig svigtet af hele verden, for hun kan hverken snakke alvorligt med sin far eller mor. Og hendes bedste veninde er forelsket og distræt. Værst af alt: Hendes 3 år ældre fætterGunnar skal tilbringe weekenden hos dem. Hans forældre skal skilles, som Marits er blevet det, og han kan ikke holde ud at være hjemme og høre på deres skænderier. Da Marit og Gunnar var mindre,kunne de ikke fordrage hinanden, men i løbet af denne weekend ændrer de holdning. De har brug for hinanden, og Marit håber, at Gunnar kommer igen næste week-end. En at holde af er en enkel historiepå 12 kapitler fordelt over 60 sider, heraf 8 helsides s/hv tegninger med gumpetunge personer i situationer fra teksten. Omslaget er i stærke farver. Alt hvad der foregår og de personer, somoptræder, er forsøgt presset sammen på for- og bagside. Indholdet er alvorligt nok. Men bogens omfang og tilrettelæggelse skaber nogle forenklinger, som svækker bogens litterære værdi. Til gengældkan den læses fra 4.. kl.Senere end 6. kl. vil den forekomme for enkel i handling og ordvalg.