Søren - kendt fra den foregående Søren Splejs (84/45) - kan lide at læse, høre musik og gå tur med Mette. Men de sysler tæller ikke blandt kammeraterne, og i deres sportsaktiviteter falderSøren uhjælpeligt igennem. Først da han - ved et uheld - knækker den frygtindgydende rocker, Børge Bisse, bliver han alles helt - og kan lykkeligt læse videre. Historien er sjovt og lunt fortalt ifestlige billeder, og den korte tekst supplerer fint med en underspillet humor. De flotte billeder er farvelagte i en blandteknik og omhyggeligt og nøjagtigt udførte med variation mellem fleregrader af stilisering og realisme. De har ofte overraskende synsvinkler og surreale billedelementer, der minder om, at det er fiktion - og masser af sjove detaljer at gå på opdagelse efter. Det eren sjælden helstøbt, glad billedbog med mange indfaldsvinkler. Den kan efter oplæsning billedlæses fra 4-5 år, og teksten kan læses fra ca. 2. klasse. Og så kan den blive et fremragende afsæt tilen samtale om de ellerslidt ømme emner: mindreværdsfølelse, hakkeorden, selvopfattelse, den enkeltes ret til at være sig selv på egne betingelser. Og så for en ordens skyld: Søren og alle de andreer gorillaer!.