Rune beretter om den sommer, hvor han var 11 og søsteren Signe 13 år. Som vanligt er de på ferie hos deres onkel, tante og farfar, der bor på en gammel idyllisk gård. Men denne gang sker dernoget særligt. Det begynder med, at onklen meddeler, at han vil fælde hyldekrattet bagest i haven. Da Rune og Signe næste dag går derned, møder de Hyldemor, som klager sin nød. De er også selv kedeaf at miste et godt hule-sted og lover at hjælpe. Der bli'r holdt et møde med deltagelse af alle de væsner, som de så tit har hørt farfaderen snakke om: Åmanden, Mosekonen, Elverne, Lygtemændene,Gravsoen og Nissen. Alle har de det skidt. Mest fordi ingen længere tror på dem, men også forurening, arkæologer og anden ødelæggelse af deres opholdssteder truer deres eksistens. Ved fælles hjælpfår de gentagne gange forhindret onklen i hans forehavende, så han til sidst opgi'r og lader hyldekrattet stå, til alles tilfredshed. En underholdende fortælling om nogle af tidl. tidersforestillinger og dereskummerlige skæbne. Skrevet i et enkelt og ligefremt sprog, og ill. med mange stemningsfulde s/h tegninger af Palle Bregnhøi. Stor læsevenlig typografi. Selvlæsning fra 10år, oplæsning fra 7-8 år. Af samme forf. er tidl. udkommet: Den er dupra! (1984).