Morti Vizkis anden bog Vokseværk, der udkom i foråret, var jeg ikke særlig begejstret for, men i denne digtsuite over tolv kapitler synes jeg, der er mere at hente. Det er digte, der hver forsig er fulde af mod på sproget og som henter næring i digterens vældige fantasi og evne til at beskrive. Tematisk prøver Vizki at køre et dobbeltprojekt: han søger en identitet, men beskriver ogsådet kaotiske samfunds mængde af påvirkninger, der gør den personlige identitetskrise til et fælles vilkår, der ikke kan skrives væk. Det er blevet en spændende bog, der fremfor alt er renset for detrættende sproglige stunts, som dyrkes af så mange fremskredne teenage-poe-ter. En bog, der provokerer, sparker til læseren og som kan anbefales til bibliotekskøb som den hidtil bedste bog afforfatteren.