Jernmanden er en spændingshistorie med en tydelig morale: Ved at lytte til andre og samarbejde om at opfylde hinandens behov kan ufred og misforståelser undgås. Jernmanden, en robot, der leveraf metaller, terroriserer en hel egn, indtil en kvik dreng fortæller ham om byens skrotplads, hvor Jernmanden løser affaldsproblemet for befolkningen og selv falder til ro. Senere hjælperJernmanden Jordens samlede befolkning. En rumdrage har slået sig ned i Australien og kræver levende mad. Jernmanden vinder en styrkeprøve, og rumdragen genoptager sin musiceren, der er densegentlige livsopgave. Musikken får verden til at lytte og glemme at slås. Historien er fint oversat af Kurt Juul. Sprogets langsomt rullende rytme giver et godt billede af gigantiske uhyrer, derubønhørligt bemægtiger sig landskabet. De fem s/h stemningsfyldte ill. af Ole Fick underbygger historien godt og placerer den tidsmæssigt i 50'erne. Ved en nøje gennemgang holder historien ikkehelt: Rumdragen hævder at være holdtop med at synge, fordi den hørte krigslarm fra Jorden - men når folk hører den synge, er de fredelige. En måge har en væsentlig andel i, at Jernmandensskrotdele samles i begyndelsen af historien - imidlertid vil den umuligt kunne løfte en hånd, hvis "tilhørende" hoved er så stort som et soveværelse. Og hvad sker, når Jordens metalressourcerslipper op? Alt i alt rimelig underholdning for 10-13 årige.