Forf. er mag.art i litt.videnskab, har bl.a. skrevet om modernismen i "Kritik". Inspirationen til denne bog var Livsstykker : fem historier til det nye venstres almanak, 1979. I familien ogdens historie er mødestedet og konfliktpunktet mellem samfundsudviklingen og det enkelte menneskes udvikling, mener forf. Han prøver med lange eksempler fra Fodboldenglen, Livsstykker, Ord somforløser, Det ideale hjem m.m. at sandsynliggøre, at der igennem de sidste 200 år har fundet en skjult forskydning sted fra patriarkalske til matriarkalske autoritetsformer. Velfærdsstaten erhunkøn: at enhver yder efter evne og nyder efter behov. Kønsforholdet er samtidig et generationsforhold mellem barnet og dets forældre. Bogen står i et dialogisk forhold til Freud, "den første ogstørste af alle familiehistorikere". Tilblivelsen af den intime, ømme relation mellem mor og barn ses som en stor kulturhistorisk drivkraft. Forf. viser, at ungdomsoprøret ikke først og fremmestvar en generationspræstation,men en fortætning og synliggørelse af en længere historie. Relativt letlæst.