Et gudsforladt landsbysamfund i en anonym tropestat i oktoberregntiden danner rammen omkring dette intense stemningsbillede, hvori den stinkende flod med dens halvrådne ådsler indgår som etcentralt led. Der indledes og afsluttes med et mord, det sidste begået af øvrigheden, hvis repræsentant, den korrupte løjtnant og borgmester, er en central skikkelse i bogen. Omkring ham tegnes medfå, men præcise streger præsten, dommeren, lægen, tandlægen, barbereren, nogle omrejsende cirkusfolk samt en lang række kvinder, stolte og fribårne såvel som dybt frustrerede. Stilen er enklere endi forfatterens tidligere bøger, det mytologisk-surrealistiske islæt mangler, men bogens intense indre spænding (som igangsættes gennem anonyme smædebreve og myndighedernes tiltagende desperationved anelsen om et nært forestående oprør) giver sammen med det ukrukkede, nuancerige og smukt fordanskede sprog forfatteren alle betingelser for et folkeligt gennembrud hos læserne. Det er simpelthen en mageløs bog.