Dan, 15 år, opfordres af sin mor, Tulle, til at udføre et stykke detektivarbejde mod morfaderen, Herman Fordkær, indehaver af et autoværksted og brugtvognshandel. Herman er en dominerendetype, der ikke oplyser noget om, hvad han foretager sig. Tulle er imidlertid overbevist om, at han er indblandet i noget farligt. Dan finder ud af, at hans morfar har oparbejdet en spillegæld på200.000 kr., som han skal skaffe i løbet af en uge. En mystisk person, Viktor, hvis identitet først afsløres i sidste kapitel, har i en kolonihave en illegal spillebule, hvor Herman i løbet af korttid har mistet de mange penge i falsk terningespil. Ditte (Dans mor), Tulle og Dan lægger en plan, som skal redde Herman og pengene, uden at de dog har informeret ham om hverken opdagelsen ellerplanen. Gennem dels groteske, dels spændende situationer lykkes det dem til sidst at gennemføre planen. Handlingen udspilles i løbet af en uge, men på grund af Birkelands dybtgående person- ogmiljøskildring får manfornemmelsen af at have kendt bogens relativt få personer godt og længe. Der er ingen illustrationer, forsiden er en farvetegning, der viser Dan i en af hans"lurepositioner". Bogen er som mange af Birkelands bøger velskrevet, og man har ikke lyst til at lægge den fra sig, før sidste side er læst. Højt- og selvlæsning fra ca. 7. kl.