Madsens to kongespil spænder vidt i tid fra Knud den Helliges kanonisa-tion år 1100 til nutid/fremtid, men spillene skaber en bue fra magtens etablering ved kong Knud til dens opløsning veddronning Margrethe den Milde, "som splittede landet op og tog troens åg fra folket." Madsens analyse af magten og dens væsen er ok og kan tages for pålydende, men Madsen ville ikke være Madsen,hvis han ikke gav sig tid til at gække, stille spørgsmål, lege med fiktionen, som han har gjort siden forfatterskabets start. I spillet om kong Knud er spillet med fiktionen sat i afdækningenstjeneste således, at der er ikke mindre end to konger og to fortællersker, der også har deres egen historie at skulle have fortalt. I spillet om dronning Margrethe skal vi dels med spænding følgeen handling: lykkes det dronningen at demontere magten - vil hun overleve forsøget? - og dels huske på, at spillet netop er et ritual, der opføres for at minde om, hvordan freden blev indført forat fastholde publikum/folketi dets fredelige opfattelse. Jeg synes selv, Madsen er en af vore mest spændende moderne forfattere, ofte en udfordring at læse, aldrig rigtig let, men altid spændendeog igangsættende, så kongespillene føjer sig uden at være hovedværker smukt til forfatterskabet.