Denne tredie del af Ørkenens Skorpioner er til forskel fra de første bind i serien i farver, akvarel i gulbrune og afblegede nuancer, der fint passer til den typiske skitse-agtige Pratt-stregog til hele ørkenlandskabet. Historien foregår stadig i et af krigens udkantområder, grænsen mellem Djibouti (under Vichy-Frankrig) og italiensk Somaliland. Koinsky, gennemgående hovedperson i heleserien, er nu kaptajn i den engelske hær og stadig lige kynisk (læs: realistisk), drager gennem området sammen med en fransk officer, der er mod Vichy, for at nå de engelske linier, hvorfra enoffensiv mod italienerne i Etiopien skal påbegyndes. Den skjulte hovedperson er en smuk kvinde, hvis store kærlighed var en italiensk officer, som blev spedalsk og her ligner et levende skelet.Pigen mistede totalt hukommelsen, men elskede i flæng med den franske officer og hans indfødte mandskab (før krigen) og alle troede, de var den eneste ene. Sådan et romantisk tema iblandet motivetmed krigens totalemeningsløshed (vises både i tekst og billeder) og engagementet på de indfødtes side er typisk for Pratt. Mindre krigspræget end de første bind og stadig en fremragendeantikrigsserie om anden verdenskrig.