En torden i det stille

Der er i denne nye bog af Jac tilløb til, hvad jeg vil kalde panoramalyrik: lyrik der vil beskrive steder og tilstande på turistbasis, postkortmaner. Jeg skal i denne forbindelse ikke klandrehans dygtighed, men blot stille spørgsmål ved, hvad det skal til for. Et spørgsmål, der accentueres i bogens midterafsnit: Ståsteder, 13 digte om "mellemistider", som gyldigt og upatetisk tagerstilling til den fortsættende foreløbighed. Første afsnit herimod er en stribe halvrablende automatskrifter, som søger at fremmane "åstederne", værtshusene, de lumske fristeder. Flot gennemført,men måske lidt tyndt. Slutafsnittet "Drømmesteder" tager livtag med Skagen, en stribe meget blandede digte, nu og da højstemte og andre steder lidt "øllede", hvad den sproglige opfindsomhed angår.Lidt for meget snurrepiberi. Men F. P. Jac er en ujævn digter, og bogen her kan sagtens købes for de mange gode digte, man må så tage de problematiske med.

Læs hele vurderingen