En i alle måder stor roman, oversat fra norsk, af forfatteren til bl.a. Natfuglene, Zeppelin. - Sommerstedet, familiens fælleseje, også kaldet Edens have, er denne dag, bogen foregår, blevetdet vintersted, som Andreas opsøger den sidste dag, han har besluttet at leve. Her på randen af intetheden overvældes han af somrene forinden samme sted, af barndomsoplevelser med de forskelligefamiliemedlemmer og deres indbyrdes forhold, dunkelt set, halvt forstået, klart erindret. - Fortællingen smyger sig ud og ind af fortid og nutid, omkring personer, rundt i et gådefuldt hus, dybtind i en drengesjæl og dens ambivalente forhold til fætteren Mats og til pigen Ingala og nu i en syttenårigs fortvivlede afvisning af forventninger og krav om at tage en arv op efter den far, hanmistede som dreng. - En latent spænding bogen igennem afspejler spændingen i familien, hvor den pæne overflade skal skjule dybe konflikter mellem magt og afmagt, pengeværd og menneskeværd, alt i enlyrisk ramme af vind ogvejr, himmel og hav, og med de samme konflikter på verdensplan set i glimt. Bogen er besnærende og velskrevet, hører hjemme i det aldersmæssige ingenmandsland, hvod godlitteratur markerer sig, og som vante læsere fra 9. kl. kan klare.