TVs b&u-afdeling sendte mellem jul og nytår 1981 krimispillet: Fabrikshemmeligheden i 3 afsnit. Manuskriptet til denne serie udkommer her i romanform. En flok børn på 12-13 år i en danskprovinsby tilbringer det meste af deres fritid sammen. De holder til dels i en jernbanevogn på et forladt fabriksområde dels ved en sø, hvor deres ven, den pensionerede kriminalbetjent Frederik,har en båd. Børnene finder ud af, at der foregår sære ting i fabriksbygningen. Samtidig opdager de, at der fra en flyvemaskine kastes pakker ned i søen. Pakkerne samles op af 2 mystiske mænd, sombørnene har lagt mærke til på fabriksområdet. Børnene kommer på sporet af, at det drejer sig om industrispionage. Ved Frederiks hjælp bliver forbryderne afsløret og anholdt. Historien fortælles afden 13-årige Morten. Sproget er meget nutidigt og mundret. Det er en spændende, sjovt fortalt historie, hvor børnene ikke klarer mere på egen hånd, end hvad der ligger inden for sandsynlighedensgrænser. Både børnene ogderes miljø er realistisk og levende skildret. En god børnekrimi, der kan læses fra ca. 11 år.