Brooklyn i New York er et hårdt kvarter, hvor narko, prostitution og vold er en del af den fattige, elendige hverdag. Her lever den sorte 14-årige Rick også kaldet Fløjispote. Rick drysserrundt i kvarteret og overlever ved kriminalitet og hasardspil. Frække, selvsikre Rick med den åbne hawai-skjorte er ét med dette gangstermiljø, hvor egne love og normer hersker sammen med etudbredt had til hvide strømere. En dag dukker De Nevi, der tidligere var betjent, op i kvarteret. Han vil hævne mordet på en hvid betjent, som var en nær ven og kollega. Har Rick noget med dettemord at gøre, eller dækker han over gerningsmanden? Rick kommer ud i en samvittighedskrise, og han føler fundamentet skride under sig. Skal han være solidarisk med vennerne eller samarbejde med DeNevi, politiet og de sociale myndigheder, som også vil give ham tilbuddet om en anden, måske bedre tilværelse med uddannelse og trygge vilkår. - En velfortalt, vedkommende, ret barsk bog, hvorspænding og socialrealisme danneren helhed. Bogen indeholder en fin indlevet beskrivelse af storbyatmosfæren og et nuanceret portræt af Rick. En bog for modne læsere fra 13 år. Flot, utraditioneltomslag.